dotcomwebdesign.com
Farsø Tri & Trim > Artikler 2009 > Grenaa 6-timer
Brugernavn

Kodeord

Husk Login

Grenaa 6-timer

 

Hermed en lille beretning fra Grenå 6 timers løb.

 

Efter at have løbet Hamburg og Copenhagen maraton i foråret, var målet for efteråret Aarhus natmarathon.

I august måtte planen dog ændres, da min gamle ”boss”, inviterede til ”afskedsfest” med Ebbesø’s Tømmerhandel. Festen var sat til dagen før løbet i Aarhus. Så løb om natten med gårdsdagens mad og drikke i kroppen, var nok ikke den bedste optakt til et maratonløb.

Natmaraton blev droppet og Grenå 6 timers blev valgt i stedet.

Tilmeldingen blev sendt af sted sammen med kr. 250,00. I 2008 var der 60 løbere til start, og i 2009 ville man have 100 med. Da jeg tilmeldte mig, var der allerede overtegnet. Men blev så sat på venteliste. Så var det bare vente på, at der kom nogle afbud fra allerede tilmeldte.
Sidst i september kom jeg på den endelige startliste. Deltager antallet var øget til 120 løbere.

Men hvordan træner man til et seks timers løb?  Efter at ha’ studeret emnet lidt på nettet, besluttede jeg, at lægge ca 20 % på mit maratonprogram. Længste tur blev på 35 km. En hyggelig tur fra Vegger til Aalborg på den gamle bane i p.. regnvejr og stiv kuling.

Diverse løb indgik også i træningsplanen. En personlig rekord på halvmaraton i Aalborg , var med til at sætte forhåbninger om et godt resultat i Grenå.
Hvor ”hurtig” løber man, når man skal holde ud i seks timer? Dette spørgsmål har fyldt meget i optakten. Det er meget
svært at løbe 5.30- 5.45/km når ens bedste tempo normalt ligger mellem 4.50-5.15/km. Man spænder på en anden måde, når man skal holde igen på farten. Men modsat vidste jeg godt, at 5.00/km i 6 timer var urealistisk. Jeg besluttede, at ”dagsformen” måtte bestemme farten.

 

Så det var med stor spænding, at vi drog af sted mod Grenå den 21. november. Jeg var så heldig, at Gitte havde tilbudt at tage med som chauffør og  psykisk støtte. Det blev der også brug for.

 

 

 

Ud over undertegnede deltog Jørgen Jacobsen også i løbet. Jørgen har tidligere prøvet at løbe et 50m km’s løb, men det var to spændte og lidt nervøse Farsø løbere,der startede ud kl.9.30.

 

 

Startede ud med km tider mellem 5.20 og 5.35 de første 30 km. Halvmaraton på 2 timer rent. Det gik strygende. Der skal meget energi til at holde ud i 6 timer. Jeg har dog aldrig tidligere set et lignende depot, som de kunne fremvise i Grenå. Her var bare alt hvad en

træt  løber  kunne  forlange. Kolde og varme drikke, kiks, chokolade, vingummi, frugt, kage med mere.

Løbet foregik på en rundstrækning, der var 3.070 km, fordelt med 70% skovstier/veje og 30% asfalt. En afvekslende og flad rute.

 

 

Jeg havde forestilt mig, at det måtte var r.. sygt, at løbe den samme rute i seks timer. Måtte dog erkende, at det var rart at komme til målområdet efter de 3 km. Her stod Gitte, de andre tilskuere og hjælpere parat med opmuntrende tilråb og opmuntringer.

Ved 30 km begik jeg en taktisk brøler. Normalt bruger jeg gel, som ”energi”. For at pifte kræfterne endnu mere op, tog jeg en kvart chokolade energibar. Ved 32 km begyndte jeg at få ondt i maven. Kunne kun få lidt varm the ned ved depotet. Hastigheden blev sat gevaldig ned. 6.20-6.30/km. Overvejede at stoppe ved 37 km. Stædigheden og psyken vandt heldigvis. Alle de mange træningskilometer skulle ikke gå til spilde. Ved 40km begyndte det at blive lidt bedre, men helt godt blev det aldrig. Lysten til at indtage mad og drikke var ikke stor. Dette bevirkede, at kroppen fik for lidt ”energi”.

 


Inden løbet havde jeg håbet på 18 runder. Da de 17 var nået, var der ikke mange kræfter tilbage. Jeg ved ikke om, at psyken og kræfterne arbejder sammen, når man er lige ved målet. Gitte hjalp mig den sidste kilometer, som foregik i langsom gang. Alt andet ville føre til voldsomme kramper.

På herresiden blev løbet vundet af en løber fra Holbæk. Imponerende 79,950 km på seks timer.
Jeg nåede ud på 56,1 km. Dette gav en
placering som nummer 54 efter målfoto.(se diplom).

 

 

Jørgen kom ud på flotte 61,4 km. Dette rakte til en plads som nummer 31.

I alt 111 løbere kom i mål, heraf løb 41 over 60 km.

Trods problemerne med maven, var det et rigtigt godt løb. Arrangørerne skal have stor ros. Der var styr på det hele.

Ska’ det prøves igen?  Dagen efter sagde både kroppen, Gitte og min mor nej. Men………

 

Kurt Nørgaard